خُطَّافُ المخازن أو سنونو المخازن أو عصفور الجنة المخازن أو سنونو العمران أو خُطَّاف المداخن (بالإنجليزية: Barn Swallow) (الاسم العلمي: Hirundo rustica) ، هو طائر ينتمي إلى سنونو (فصيلة: Hirundinidae). طيور تعيش في الأرياف المكشوفة في معظم أنحاء العالم باستثناء القارة المتجمدة الجنوبية ، يتغذى على الحشرات الطائرة و يبني عشه في الأشجار ، و على المباني ، و في الضفاف الرملية أو الموحلة.

Vlaštovka obecná (Hirundo rustica) je nejrozšířenějším druhem vlaštovky. Hnízdí v severní Africe, Evropě, Asii a Severní Americe, na zimu většinově táhne do subsaharské Afriky, jižní a jihovýchodní Asie, Austrálie a Jižní Ameriky. Jedná se o nápadného ptáka velikosti vrabce. Pro vlaštovku obecnou je typický dlouhý, hluboce vykrojený tmavý ocas opatřený řadou bílých skvrn. Svrchní strana těla je modročerná a spodina bílá až béžovobílá s tmavým pruhem na hrudi a sytě červeným čelem a hrdlem. Létá rychle a obratně většinou nízko nad zemí či vodní hladinou, a v letu téměř výhradně chytá také potravu, kterou tvoří dvoukřídlí, brouci a další hmyz. Hnízdí v jednotlivých párech nebo koloniích, přičemž staví typické otevřené hnízdo z hliněných hrudek v budovách, průjezdech či pod mosty. Snůška čítá 4–5 bílých, tmavě skvrnitých vajec. Slované, Germáni a řada dalších kultur vnímali vlaštovku po celá staletí i díky jejímu zvyku lovit obtížný hmyz vlídně a její přílet na hnízdiště spojovali s příchodem jara. Lidé z těchto kultur tolerovali a podporovali také její hnízdění ve vlastních staveních, k němuž docházelo prokazatelně již ve starověku. Preferovanými místy k hnízdění jsou pro vlaštovky tradičně chlévy, kravíny, vepříny a další místa s chovy hospodářských zvířat, v jejichž blízkosti vždy nacházely dostatek potravy. Právě úbytek takových chovů spolu s dalšími doprovodnými efekty intenzifikace zemědělství bývá označován za hlavní zdroj poklesu četnosti tohoto ptáka, k němuž v části areálu dochází už od druhé poloviny 20. století. Areál rozšíření a globální populace druhu jsou nicméně natolik rozsáhlé, že je vlaštovka obecná Mezinárodním svazem ochrany přírody považována za málo dotčený druh.

Landsvalen (Hirundo rustica), også kaldet forstuesvalen, er en svaleart. Den er 16-22 centimeter, er en elegant flyver og adskiller sig fra de andre danske svalearter med sin røde pande og strube og sit sorte brystbånd. Herudover har landsvalehannen den længste hale af de tre svalearter i landet. Den udvoksede landsvale er sort med blå metalglans på ryggen og på vingeoversiden. Ungfuglene mangler dog den karakteristiske metalglans. Landsvalens bryst er flødefarvet, ofte med et brunligt skær. Næbbet og de korte ben og fødder er sorte. Der er ikke den store forskel på han og hun, dog har hannen den længste og dybest kløftede hale. Landsvalen er som alle svaler en hurtig flyver, kun mursejlerne overgår den på dette punkt. Til gengæld er den noget ubehjælpsom på landjorden. De korte ben giver landsvalen en trippende gang, hvor fuglen af og til må tage vingerne til hjælp for at holde balancen. Landsvalen er en meget almindelig ynglefugl i hele landet, selvom bestanden de senere år er gået kraftigt tilbage – muligvis som følge af bedre hygiejne i stalde, som er landsvalens foretrukne redebyggested. Landsvalerne er meget selskabelige og ankommer i foråret omkring 1. maj i flokke, der tit ses sidde tæt sammen på elledningerne. Svalernes ankomst er dermed et af de første tegn på sommer, dog med forbehold – som ordsproget siger: Én svale gør ingen sommer. Om efteråret rejser svalerne til deres vinterkvarterer i det sydlige Afrika. De forlader Danmark omkring sidst i september. Inden landsvalerne forlader landet for vinteren, søger de i store flokke mod tagrørsbevoksninger for at overnatte før den lange flyvetur til Afrika. I gamle dage troede man, at svalerne overvintrede på søbunden, da hele flokken en morgen pludselig var væk fra tagrørsbevoksningen. Landsvalens rede bygges typisk indendørs i bygninger, hvor de voksne fugle har direkte adgang til det fri, eksempelvis i stalde, lader, garager og udhuse med åbne vinduer eller døre. Reden bygges op ad fremspring, f.eks. loftsbjælker. Redematerialet er mudder og strå, der kiles og klistres sammen til en stivnet masse af form som en flad skål. Reden fores med fjer og hår. Landsvalen når at få to kuld unger i den tid, de opholder sig i Danmark. Det første kuld æg er hvide med brune pletter og lægges i begyndelsen af juni, mens andet kuld lægges sidst i juli. Æggene ruges i cirka 14 dage, og ungerne sidder cirka tre uger i reden, før de er flyvefærdige. Landsvalen jager flyvende insekter som myg, døgnfluer, små guldsmede, sommerfugle og flyvende myrer. Svalens fødesøgning giver det gamle vejrvarsel en vis rigtighed: Når svalerne flyver lavt, kommer der regn. Svalerne følger deres bytte, og når luftfugtigheden stiger, søger de flyvende insekter nedad – og svalerne følger efter. Svalerne er så dygtige flyvere, at de kan drikke af en søoverflade, mens de passerer lavt henover i glideflugt.

Die Rauchschwalbe (Hirundo rustica), auch Hausschwalbe und Gabelschwalbe genannt, ist eine Vogelart aus der Familie der Schwalben (Hirundinidae). Sie ist ein Zugvogel.

La golondrina común (Hirundo rustica)​ es una especie de ave paseriforme de la familia Hirundinidae de hábitos migratorios. Se trata de la golondrina con la mayor área de distribución del mundo. Habita en Europa, Asia, África, América y parte de Australasia. Existen seis subespecies de golondrina común, que se reproducen a lo largo del hemisferio norte. Cuatro de ellas son fuertemente migratorias y sus cuarteles de invernada cubren gran parte del hemisferio sur, llegando a Argentina central, Sudáfrica y el norte de Australia.​ Su vasta área de distribución y enorme población implican que la especie se encuentra fuera de peligro de extinción,​​ aunque pueda haber decrecimientos poblacionales locales debido a amenazas específicas.​​ La golondrina común es un ave de campo abierto que normalmente utiliza estructuras construidas por el ser humano para reproducirse y que, en consecuencia, se ha diseminado con la expansión humana. Construye nidos en forma de taza,​ con bolitas de barro en graneros y construcciones similares, y se alimenta de insectos que atrapa en vuelo.​ Su alimentación es insectívora, contribuye a la tolerancia de los humanos hacia esta especie; en el pasado esta aceptación se vio reforzada por supersticiones respecto del ave y su nido. Existen frecuentes referencias culturales a la golondrina común en escritos literarios tanto debido a su proximidad con el ser humano como por su migración anual. Suelen volar en conjuntos.​

Haarapääsky (Hirundo rustica) on pääskyjen heimoon kuuluva muuttolintu, joka on helposti tunnistettavissa pyrstön kaksihaaraisesta muodosta.

L'Hirondelle rustique (Hirundo rustica) est une petite espèce de passereaux, migratrice, vivant en Europe, en Asie, en Afrique et en Amérique. Elle est également connue sous le nom d'Hirondelle de cheminée ou d'Hirondelle des granges. Elle se distingue par sa longue queue fourchue et sa gorge couleur rouge brique. Son nid, fait de bouts de terre séchée collés par de la salive, est accroché sous un toit, une poutre, aussi bien à l'extérieur qu'à l'intérieur, en ville ou à la campagne, souvent dans des granges, et parfois dans les maisons ouvertes. Elle se nourrit essentiellement d'insectes attrapés en vol. Il existe six sous-espèces d'Hirondelle rustique, se reproduisant toutes dans l'hémisphère nord. Quatre d'entre elles sont migratrices : elles hivernent dans l'hémisphère sud, dans des régions parfois très éloignées comme l'Argentine, la province du Cap en Afrique du Sud ou le nord de l'Australie. Du fait de sa large distribution géographique, l'Hirondelle rustique n'est pas menacée. L'Hirondelle rustique aime les paysages ouverts et utilise généralement les constructions humaines pour confectionner son nid. Commensale, elle s'est vraisemblablement beaucoup développée avec l'expansion humaine. Elle vit en association avec l'humain qui la tolère dans ses bâtiments : il la considère comme utile, puisqu'elle se nourrit d'insectes perçus comme nuisibles. Par ailleurs, l'Hirondelle rustique fascine l'humain par ses habitudes migratoires. D'anciennes superstitions concernant cet oiseau et son nid ont également contribué à la faire accepter. La littérature et la religion font souvent référence à l'Hirondelle rustique. C'est l'oiseau national de l'Autriche et de l'Estonie.

La rondine comune (Hirundo rustica Linnaeus, 1758) è un piccolo uccello migratore dell'ordine dei passeriformi presente in Europa, in Asia, in Africa e nelle Americhe. È spesso chiamata solamente con il nome di rondine, che indica più ampiamente tutta la famiglia Hirundinidae.

ツバメ（学名：Hirundo rustica）は、スズメ目ツバメ科ツバメ属に分類される鳥類である。

제비(학명: Hirundo rustica 히룬도 루스티카[*])는 참새목 제비과의 철새다. 벼랑이나 처마 밑에 진흙으로 만든 둥지를 만들어서 번식하며, 곤충을 잡아먹는다. 집을 지을때는 해조류나 진흙을 이용해, 자신의 침과 섞어 수직벽에 붙도록 짓는다. 제비가 낮게 날면 비가 온다고 하는데, 이는 습기 때문에 몸이 무거워진 곤충을 잡아먹기 위해 제비가 낮게 날기 때문이다. 오늘날에는 제비가 멸종 위기에 처해 있다. 이는 사람이 뿌린 농약이 제비의 몸에 쌓여 알껍질이 얇아지면, 부화하지 못하기 때문이다. 서울시 보호 야생 생물 대상종이다.

De boerenzwaluw (Hirundo rustica) is een vogel die tot de familie van de zwaluwen (Hirundinidae) behoort. Het is de meest wijdverspreide soort van deze familie; het verspreidingsgebied beslaat vrijwel de hele wereld, waarbij er zeven ondersoorten worden onderscheiden. De boerenzwaluw is een opvallende verschijning door zijn blauwzwarte verenkleed met lange buitenste staartveren en door zijn grote wendbaarheid in de vlucht tijdens de jacht op vliegende insecten. Een groot deel van zijn leven brengt de boerenzwaluw in de lucht door. Het is een trekvogel die grote afstanden aflegt. De boerenzwaluw overwintert in Afrika, Zuid-Amerika of het zuiden van Azië, waarna hij in de lente naar Europa, Noord-Amerika of het noorden van Azië trekt voor de voortplanting. De boerenzwaluw broedt in landelijke gebieden met voldoende water. Koppels bouwen hun nest van modder vermengd met speeksel in allerlei menselijke bouwwerken, zoals schuren en bruggen. Ze brengen in het broedseizoen twee of drie broedsels groot, alvorens weer naar de overwinteringsgebieden te trekken. Reeds duizenden jaren leeft de boerenzwaluw in de nabijheid van de mens, zoals onder andere blijkt uit vermeldingen in de literatuur van de Oude Wereld. Als aankondiger van de lente wordt de boerenzwaluw door veel boeren gezien als brenger van geluk, terwijl hij bij zeelieden symbool staat voor een veilige thuisvaart.

Dymówka, jaskółka dymówka (Hirundo rustica) – gatunek niewielkiego ptaka wędrownego z rodziny jaskółkowatych (Hirundinidae).

A andorinha-das-chaminés (Hirundo rustica), também conhecida no Brasil como andorinha-de-bando ou andorinha-de-pescoço-vermelho, é uma pequena ave migratória pertencente à família das andorinhas (Hirundinidae). É a espécie de andorinha mais amplamente distribuída no mundo, podendo ser encontrada na Europa, África, Ásia, Américas e norte da Australásia. É a única espécie do género Hirundo cuja área de distribuição geográfica inclui as Américas, com a maioria das espécies desse género sendo nativas de África. Alimenta-se exclusivamente de insetos, que captura em pleno voo, pelo que migra para climas com abundância de insetos voadores. Ambos os sexos possuem a parte superior da cabeça e do corpo azuladas, uma cauda comprida profundamente bifurcada e asas curvadas e pontiagudas. Pode ser encontrada tanto em campo aberto como em aldeias e vilas. Constrói ninhos fechados em forma de taça com lama e palha em celeiros, estábulos ou outros locais semelhantes, por vezes em colónias. Existem seis subespécies de andorinha-das-chaminés geralmente aceites. Quatro destas são migratórias, nidificando no hemisfério norte e invernando no hemisfério sul, chegando a ser avistadas tão ao sul como a Argentina central, a província do Cabo na África do Sul e o norte da Austrália. Apesar de poderem ocorrer flutuações locais nas populações devido a ameaças específicas, como a construção de um novo aeroporto internacional perto de Durban, possui uma grande área de distribuição geográfica e uma grande população global, pelo que não se considera que se encontre globalmente ameaçada. A sua proximidade ao homem é de forma geral tolerada devido aos seus hábitos insetívoros; esta convivência foi reforçada no passado por superstições acerca da ave e do seu ninho. Existem numerosas referências literárias, culturais e religiosas à andorinha-das-chaminés, derivadas da sua presença junto do homem e da sua conspícua migração anual. A andorinha-das-chaminés é a ave nacional da Estónia.

Дереве́нская ла́сточка, или ла́сточка-каса́тка (лат. Hirundo rustica) — маленькая перелётная птица, рода настоящие ласточки (Hirundo), обитающая в Европе, Азии, Африке и Америке. От других представителей рода отличается длинным хвостом с глубоким разрезом в форме вилки и изогнутыми длинными острыми крыльями.

Ladusvala (Hirundo rustica) är den mest spridda fågelarten i familjen svalor. Ladusvalan är en tätting med ett distinkt utseende med blå ovansida, lång, djupt delad stjärt och böjda spetsiga vingar. Den förekommer i Europa, Asien, Afrika och Amerika. Arten delas oftast in i sex underarter, vilka häckar över norra halvklotet. Fyra av dessa är utpräglade flyttfåglar och deras vinterkvarter täcker stora delar av södra halvklotet ända till centrala Argentina, Kapprovinsen i Sydafrika och norra Australien. Dess vidsträckta utbredning medför att ladusvalan inte är hotad av utrotning. Ladusvalan är en fågel som trivs i öppna landskap och ofta häckar i byggnader uppförda av människor. Den bygger ett skålformigt rede, av bland annat lera, i lador eller liknande byggnader och livnär sig av insekter som den fångar i flykten. Denna art lever i nära anslutning till människor, och dess vana att äta insekter har medfört att människorna ofta haft en tolerant inställning till arten. Detta stärktes förr även av vidskepliga föreställningar kring fågeln och dess bo. Det finns många hänvisningar till ladusvalan i litterära och religiösa verk, både på grund av att den lever i människans närhet och på grund av dess tydligt märkbara årliga flyttning.

Kır kırlangıcı (Hirundo rustica), kırlangıçgiller (Hirundinidae) familyasından bir kırlangıç türüdür. Boyları 17–21 cm'dir. Üst tarafları parlak, koyu mavi renktedir. Uzun, çatallı bir kuyruğu vardır. 4-5 yumurta bırakırlar. Böceklerle beslenirler. Yuvaladıkları yerler: eski harabeler, balkonlar, ahırlar. Yerleşim yerlerine yakın yerlerde yaşarlar. Çok iyi bir ötücüdür. Yaz mevsimini Türkiye'nin sıcak yerlerinde geçirirler. Yılda 3-4 defa kuluçkaya yatarlar. Kuluçka dönemi 3 haftadır.

家燕（學名：Hirundo rustica），又名越燕（《本草经集注》）、汉燕（《酉阳杂俎》）、紫燕（《尔雅翼》）、乌燕（《田家五行》）、拙燕（《盛京通志》），是燕科燕屬的一种鸟类，是全球分布最廣泛的燕類，出現在所有大陸，主要是候鳥，繁殖於全北界，過冬於新、舊熱帶界和東洋界，在南極洲有迷鳥記錄。 家燕是一種外形獨特的雀形目鳥類，具有藍色的上半身和長而深深分叉的尾巴。在英語世界的歐洲地區，家燕通常僅稱為swallow；而在北歐，它是唯一被稱為「swallow」而非「martin」的燕科成員。 家燕共有六個亞種，分布於北半球各地繁殖。 其中兩個亞種（H. r. savignii 和 H. r. transitiva）分別局限於尼羅河谷和地中海東部。 其餘四個亞種分布更廣泛，冬季遷徙範圍涵蓋南半球的大部分地區。 家燕主要棲息於開闊地帶，通常在人工建築物中築巢，因此隨著人類的擴展而擴散。牠們利用泥球築巢，通常位於穀倉或類似建築物中，並在空中捕食昆蟲。 家燕與人類有密切的共生關係，牠們捕食昆蟲的習性使得人類對其頗為包容；過去關於家燕和其巢穴的迷信更強化了這種接受度。由於家燕與人類的生活環境接近且每年遷徙，因此在文學和宗教作品中經常出現與家燕相關的文化符號。家燕是奧地利和愛沙尼亞的國鳥。