البَانْدَا العِمْلَاقَةُ أو البَنْدَةُ العِمْلَاقَةُ أو الدُّبُّ الصِّينِيُّ أو الدُّبُّ الأَبْقَعُ أو دُبُّ الخَيْزُرَانِ حيوان ضخم من عائلة الدببة موطنه الأصلي جنوب وسط وجنوب غرب الصين. يتميز بالهالات السوداء حول عينيه وأذنيه وباستدارة جسمه. ويميزه فروه الثخين الذي يحميه من البرد. الذكور أكبر حجماً من الإناث وتزن نحو 110 كيلوجرامات، أما الإناث فَتَزِنُ نحو 95 كيلوجراما. تطول نحو 140 سم (يراوح طولها من 2 إلى 3 أقدام وقد يصل 6 أقدام) وهو مهددٌ بالانقراض، إذ لا يتجاوز عدده الألف، ومع أنها مصنفة ضمن الحيوانات آكلة اللحوم إلا أن جُلَّ طعامها من الخيزران (بنسبة 99%). وتأكل العسل والبيض والسمك والبطاطا والبرتقال والموز أيضاً. الباندا العملاقة نوع من الأنواع المحمية لتجنيبها من الانقراض ويظهر تقرير صدر عام 2007 أن عددها وصل 239 وهي التي تعيش في الأسر داخل الصين و 27 خارج البلاد، أما في البرية فهناك نحو 1590 فرد يعيش في البرية، وهناك دراسة أجريت عام 2006 عن طريق تحليل الحمض النووي يقدر فيه أن هذا الرقم يمكن أن يصل إلى 2000 إلى 3000. وتشير بعض التقارير أن عدد الباندا العملاقة في البرية آخذة في الارتفاع أيضاً.

Panda velká (Ailuropoda melanoleuca – doslovně „kočičí-stopa černá-a-bílá“, čínsky v českém přepisu ta-siung-mao, pchin-jinem dàxióngmāo, znaky zjednodušené 大熊猫, tradiční 大熊貓) je savec, větší druh medvěda řazený do čeledi medvědovití (Ursidae) a jediný žijící zástupce rodu Ailuropoda (panda). Vyznačuje se výraznou černobílou srstí a zavalitým tělem. Ačkoli patří do řádu masožravců (Carnivora), je to býložravec (přesněji možná folivor neboli listožravec), neboť více než 99 % jeho jídelníčku tvoří bambusové listy, stonky nebo výhonky. Příležitostně se však živí i jinými rostlinami, drobnými živočichy nebo dokonce mršinami. Dospělý medvěd měří 120–190 cm a dosahuje hmotnosti 70–160 kg. Je to samotář, který se s jinými jedinci setkává pouze v období námluv. Samice pandy velké rodí obvykle jen jednou za dva až tři roky. Březí je 83–163 dní; rozptyl je způsoben různě trvající odloženou nidací, díky které může mláďata porodit v příhodnou dobu. Narodit se mohou až tři medvíďata, ale obvykle přežije jen jediné z nich. Novorozeně váží pouhých 85–140 g (cca 0,1 % váhy matky) a v porovnání s velikostí dospělého jde o jedno z nejmenších mláďat placentálních savců. Ve věku tří týdnů otvírá oči. Když je mláděti jeden až dva měsíce, je již plně vybarvené s typickým vzorováním a opouští spolu s matkou bezpečí doupěte. Asi šestiměsíční mládě pozře už menší množství bambusové stravy, ale až do téměř jednoho roku je pro něho primární potravou matčino mléko. U matky se drží do stáří 18 měsíců nebo až do svých dvou let. Panda velká se může dožít 10–30 let. V zajetí téměř 40 let. Panda velká žije dnes pouze v několika horských pásmech v Číně, zejména v Sečuánu a také v sousedních provinciích Šen-si a Kan-su, kde nalezla nové útočiště poté, co byla v důsledku odlesňování, zemědělství a dalšího lidského rozvoje vytlačena z nížinných oblastí. Po mnohaletém úsilí o záchranu čínské orgány ochrany přírody v roce 2021 oznámily, že pandy velké už nejsou ve volné přírodě ohroženy (vyhubením) a jejich populace roste, přičemž přesahuje 1 860 jedinců. V září roku 2016 se posunula v hodnocení IUCN z kategorie ohrožených druhů mezi zranitelné poté, co se od roku 2014 zvýšil počet pand o 17 %. Panda velká se stala symbolem Světového fondu na ochranu přírody (WWF). Od druhé poloviny 20. století je také národním symbolem Číny a zobrazována na čínských zlatých nebo stříbrných mincích.

Pandaen (latin: Ailuropoda melanoleuca), også kaldet den store panda eller kæmpepanda, er et pattedyr i bjørnefamilien. Pandaen blev første gang beskrevet i 1869 af den franske missionær Père Armand David. Selvom pandaen er systematiseret som et rovdyr, er dens kost primært vegetarisk. Pandaen lever næsten udelukkende af bambus, æg og enkelte insekter/rotter indgår dog også i kosten. Selve placeringen af pandaen har derfor været problematisk for videnskaben. En del mener at den er mere beslægtet med halvbjørnene, for eksempel vaskebjørnen og næsebjørnen. Pandaen er fjernt relateret til den røde panda. Det fælles navn er dog opstået ud fra deres fælles kost – bambus. Pandaen bruger op til 15 timer om dagen på at æde. Der er ikke ret megen næring i bambus, så en voksen panda er nødt til at spise mellem 15 og 20 kg om dagen for at overleve. Pandaen lever i 1.500-3.500 meters højde i de kinesiske tågeskove. Området kan afgrænses til 5.900 kvadratkilometer i de kinesiske provinser Sichuan, Gansu og Shanzi. De kinesiske tågeskove er dog ved at forsvinde. De er blevet fældet for at skaffe træ og give plads til landbrugsjord, huse og veje. Inden for de seneste 20-30 år har pandaen mistet omkring halvdelen af sine levesteder, og i stedet for store, sammenhængende skove var der på et tidspunkt næsten ikke andet end mindre "øer" tilbage. Pandaerne er derfor blevet delt op i mindre grupperinger. Magemulighederne er blevet mindre, og der er stor risiko for indavl. Endvidere blomstrer bambusplanterne med jævne mellemrum, hvorefter de dør. Dette sker over store områder og der kan gå op til 20 år, før bambussen igen kan levere føde til pandaen. Da pandaen ikke længere har mulighed for at flytte sig til andre områder, bliver dette katastrofalt. Pandaen er derfor en truet art. Der er alene omkring 1.000 dyr tilbage i Kina. Dertil kommer nogle få i zoologiske haver rundt omkring i verden. Hanner og hunner lever hver for sig. Det er grunden til det gamle kinesiske navn for pandaer: "skovens eneboere". Hvis parringen skal have bare den mindste chance for at lykkes, er det afgørende, at hannens brunsttid falder sammen med hunnens østrus (løbetid). I løbetiden udvikles flere østrogener i hunnens blod, og på det tidspunkt skal hannens sæd være på det højeste. Denne periode, hvor parringen skal finde sted, begrænser sig til 1-3 dage. Pandaen har derfor en ekstraordinær lav fødselsrate, både i dens oprindelige områder og i fangenskab. Pandaen er tidligere blevet jaget på grund af sin pels, og krybskytter jager den fortsat som fødeemne og for pelsen. Der er dog høje straffe for at skyde en panda. Pandaen er drægtig i cirka 5 måneder. Hunnen får tvillinger i halvdelen af fødslerne, men normalt er det kun den ene, der overlever i naturen. Hunnen vælger den stærkeste unge, og den anden unge dør derved af sult. En nyfødt panda vejer bare 100 gram. Den er blind og næsten nøgen de første uger, men moderen passer godt på den, og den vokser hurtigt. Den forlader sin mor, når den er cirka 1½ år gammel. En pandamor er omkring 900 gange større end sin nyfødte unge. Pandaen har en usædvanlig pote, med en tommelfinger og fem yderligere fingre. Den ekstra tommelfinger er egentlig en modificeret håndledsknogle. Pandaen bliver plaget af en parasit-orm på grund af al den bambus den spiser. Ormen hedder Ascaris schroederi. Den angriber op til 70% af alle pandaer i naturen og formerer sig i tusindvis i tarmsystemet. Pandaen sluger bambussen, hvilket giver den dårlig fordøjelse. Dens vane med at gå, spise og efterlade sin gødning samtidig er noget som tiltrækker ormen. I Zoologiske haver kan dette problem holdes nede. Pandaen har længe været en favorit blandt offentligheden, da den fremstår meget babyagtig – en levende teddybjørn. Bjørnen vises ofte også som en fredfyldt bjørn der spiser bambus, i modsætning til en jagende bjørn. Den har en hvid/gullig og sort pels, små sorte ører og store sort pelsede øjne. Pandaen er symbol for Verdensnaturfonden (WWF), og har været dette siden organisationens stiftelse i 1961. Den er sårbar for forstyrrelser og især rydning af dens levesteder og er svær at få til at yngle i fangenskab. I 2019 er der zoologiske haver i 21 lande som har store pandaer: Australien, Belgien, Canada, Danmark, Kina (Hongkong), Finland, Frankrig, Holland, Indonesien, Japan, Malaysia, Mexico, Singapore, Spanien, Sydkorea, Taiwan, Thailand, Tyskland, UK (Skotland), USA, samt Østrig. længde: 1,2-1,5 meter Vægt: 85-110 kg for en voksen panda Alder: 30 år Drægtighedsperiode: cirka 120-140 dage

Der Große Panda (Ailuropoda melanoleuca), auch Riesenpanda oder Pandabär, ist eine Säugetierart aus der Familie der Bären (Ursidae). Als Symbol des WWF und manchmal auch des Artenschutzes allgemein hat er trotz seines sehr beschränkten Verbreitungsgebiets weltweite Bekanntheit erlangt. In älterer deutscher Literatur wird der Große Panda auch Bambusbär oder Prankenbär genannt. Der Gefährdungsstatus der Bärenart wurde 2016 vom IUCN von stark gefährdet (endangered) auf gefährdet (vulnerable) abgesenkt, da die Bestände sich etwas erholt hatten. Nach Schätzungen, die auf der letzten offiziellen Zählung basieren, gibt es über 2000 wild lebende Tiere, da von 2011 bis 2014 insgesamt 1864 Pandas in freier Wildbahn gezählt werden konnten.

El panda, oso panda o panda gigante (Ailuropoda melanoleuca) es una especie de mamífero del orden de los carnívoros.​​ El estudio de su ADN lo engloba entre los miembros de la familia de los osos (Ursidae),​ siendo el oso de anteojos su pariente más cercano, que pertenece a la subfamilia de los tremarctinos. Por otra parte, el panda rojo pertenece a una familia propia e independiente, Ailuridae. La especie está muy localizada. Nativo de China central, el panda gigante habita en regiones montañosas, principalmente las de Sichuan, hasta una altura de 3500 m s. n. m.. Para el 2017 se estimó que la población total superaba los dos mil ejemplares​ de los que 1864 viven en libertad,​ lo que demuestra que la cifra de pandas viviendo en libertad va en aumento. Desde 1961 el panda es el símbolo de WWF (Fondo Mundial para la Naturaleza). El principal alimento del panda es el bambú (en torno al 99 % de su dieta), aunque también se alimenta de frutos, pequeños mamíferos, peces e insectos.​ Es un buen trepador, aunque rara vez se lo ve en los árboles. Se adapta a la cautividad y gracias a su pelaje soporta fácilmente las condiciones invernales de su hábitat.

Isopanda (Ailuropoda melanoleuca), jota kutsutaan myös nimillä bambukarhu, panda, pandakarhu ja jättiläispanda, on Kiinassa elävä nisäkäslaji. Se luokitellaan yleensä karhujen heimoon ja oli aiemmin erittäin uhanalainen laji. Vuonna 2016 isopandan uhanalaisuusluokka muutettiin vaarantuneeksi (Vu, Vulnerable). Isopanda on uhanalaisten eläinten suojelua ajavan Maailman luonnonsäätiön eli WWF:n tunnus.

Le Panda géant (Ailuropoda melanoleuca), parfois désigné sous le nom de Grand Panda, ou plus rarement sous celui d’Ours panda, est un mammifère de l’ordre des Carnivores et de la famille des Ursidés, endémique de Chine. Il se caractérise par son pelage blanc parsemé de taches noires autour des yeux, sur les oreilles, les pattes et les épaules. Son corps est de forme arrondie ; les adultes mesurent généralement entre 1,2 et 1,9 mètre de longueur, pour un poids situé entre 100 et 115 kg. Les mâles sont généralement 10 à 20 % plus grands que les femelles. Autrefois désigné sous le nom spécifique d’Ailuropode, il s’agit d’un animal unique en son genre (Ailuropoda), dont il est la seule espèce actuelle :Ailuropoda melanoleuca, « l’Ailuropode noir et blanc ». Bien qu’il présente des caractéristiques comparables à celles d’autres animaux consommateurs de viande faisant partie de son ordre, le panda géant a un régime alimentaire omnivore opportuniste, mais se caractérise surtout par une forte tendance herbivore ; le bambou constitue la quasi-totalité de ce qu’il ingère et de ses besoins nutritifs, bien que son corps ne soit pas tout à fait adapté pour le digérer entièrement, l’obligeant à en consommer en grande quantité, d’où son nom d’« ours des bambous ». Il possède de larges molaires et une large fosse temporale adapté à cet effet. Pour répondre à sa consommation de bambou, un sixième doigt est visible sous la forme d’un « faux pouce » sur sa patte avant. Une conformation qu’il partage avec d’autres petits carnivores : les ailures (du genre Ailurus, mais de la famille des Ailuridés), plus communément désignés sous les noms de « petits pandas » ou « pandas roux », pour cette raison. Endémique des forêts de montagne escarpées situées à une altitude comprise entre 1 000 et 4 000 mètres, l’espèce se limite exclusivement à six régions montagneuses réparties dans les provinces chinoises du Sichuan, du Shaanxi et du Gansu, cette dernière incluant des territoires qui appartenaient autrefois aux régions de l'Amdo et du Kham au sein de l'Empire du Tibet entre 629 et 877. C'est un animal solitaire qui n’interagit avec ses congénaires qu'en période de reproduction, s'appuyant sur des marquages olfactifs laissés sur des rochers ou des arbres. Les femelles élèvent leurs petits pendant une période moyenne de 18 à 24 mois. Le plus vieux individus connu a vécu jusqu'à l'âge de 38 ans. Au cours du XXe siècle, en raison de l'agriculture, de la déforestation et du développement des infrastructures, le panda géant a été chassé des zones de plaine où il vivait autrefois. il fut le symbole des espèces en voie de disparition, notamment présenté en tant que mascotte de la WWF. Bien que des recensements récents l’ont fait passé au statut « espèce vulnérable » par l’UICN en 2016, puis par les autorités chinoises en 2021, le panda géant reste dépendant des efforts de conservation par l’Homme pour sa survie, ce qui a suscité un certain nombre d’interrogations quant à la pertinence de tels programmes de sauvegarde. Malgré cela, le panda géant est depuis la seconde moitié du XXe siècle devenu l’un des animaux les plus charismatique du monde, largement représenté à l’échelle mondiale pour représenter l’Asie, Les autorités politiques chinoises surent en tirer bénéfice en pratiquant une diplomatie du panda. Il fut même élu « Trésor national de la Chine ».

Il panda gigante o panda maggiore (Ailuropoda melanoleuca David, 1869) è un mammifero appartenente alla famiglia degli ursidi. Originario della Cina centrale, vive nelle regioni montuose del Sichuan; è divenuto, verso la seconda metà del XX secolo, un emblema nazionale cinese, dal 1982 raffigurato sulle monete auree (serie Panda Dorato) e argentee (serie Panda Argentato) cinesi, oltre che simbolo del WWF.

ジャイアントパンダ（学名：Ailuropoda melanoleuca、中国語: 大熊猫）は別名オオパンダとも呼ばれ、中国の四川、陝西、甘粛省の高山地帯に自然生息する大型のクマ科動物である。彼らは最も識別しやすい野生動物の一つで、その特徴的な黒と白の毛皮、大きな丸い体、そして表情豊かな顔で知られている。成体の体重は通常、100〜150キログラムに達し、オスの方がメスよりやや大きい傾向がある。 ジャイアントパンダの食生活は非常に特殊で、主に竹を食べる。竹は栄養価が低いため、パンダは毎日大量の竹（約12〜38キロ）を食べて栄養を確保する必要がある。竹以外にも、果物、野菜、時には魚や小動物を食べることもあるが、これらは彼らの食事のごく一部を占めるに過ぎない。 繁殖に関しては、ジャイアントパンダは非常に特異な行動を示す。彼らは一般的に孤独で、特に繁殖期以外は他のパンダと交流することはほとんどない。メスは2〜3年に一度のみ発情期を迎え、その期間は非常に短いため、繁殖の機会は限られている。妊娠期間は約95〜160日で、通常1〜2頭の子を産むが、生き残るのは通常1頭だけである。 ジャイアントパンダの最大の脅威は生息地の喪失と破壊である。農業、開発、森林伐採により、彼らの自然な生息地は断片化され、食料源である竹林の減少につながっている。これらの問題に対処するため、中国政府と国際社会はパンダの保護とその生息地の回復に力を入れている。多くの保護区が設立され、パンダの研究と繁殖プログラムが進行中である。ジャイアントパンダはその独特な外見と稀少性から、世界中で保護の象徴として親しまれている。

대왕판다(大王판다, 문화어: 참대곰, giant panda, 중국어:大熊猫, 학명: Ailuropoda melanoleuca)는 중국 쓰촨성 중심으로 산시성, 간쑤성의 산악 지역 6곳에 분산하여 서식하는 곰과 포유동물이다. 자이언트판다, 자이언트를 생략하고 판다라고 하기도 하고 왕판다라고도 한다. 영어식 발음으로 팬더라고도 하나, 표준어로 인정하는 표기는 판다이다. 영어권에서 쓰는 이름인 ‘giant panda’는 레서판다처럼 대나무잎을 먹는 큰 동물이라는 점 때문에 붙였다. 중국어에서 애기판다를 작은 대왕판다라는 뜻의 ‘샤오슝마오(중국어: 小熊猫 ‘소웅묘’[*])’라고 부른다. 대한민국에서는 자생하지는 않으나 동물원에 4마리가 있다. 성체는 큰 덩치 때문에 천적의 위협을 받지 않는다. 새끼의 천적은 눈표범, 표범, 담비, 아시아흑곰, 개, 검독수리다.

De reuzenpanda, ook wel panda, pandabeer of bamboebeer (Ailuropoda melanoleuca) is een zoogdier dat behoort tot de beren (Ursidae). De reuzenpanda is een bekend dier vanwege de iconische status als bedreigde diersoort. De panda wordt onder andere als logo gebruikt door het World Wide Fund for Nature. Door de opvallende lichaamstekening en de bolle vorm van hun gezicht in combinatie met de 'grote' zwarte ogen worden panda's beschouwd als aandoenlijk en aaibaar. De manier waarop de dieren eten, zittend op het achterwerk, doet enigszins menselijk aan. Daarnaast is de neiging tot spelen aanleiding voor de populariteit onder het grote publiek. De reuzenpanda is ondanks het aandoenlijke uiterlijk niet ongevaarlijk voor de mens en kan zich als het moet fel verdedigen. De panda komt voor in delen van Azië en leeft endemisch in China. Het is een bewoner van berggebieden op enige hoogte boven zeeniveau. De panda is een bedreigde diersoort, omdat het verspreidingsgebied door toedoen van de mens steeds kleiner is geworden. Oorspronkelijk was het meer een bewoner van laaggelegen gebieden, maar door de ontginning als landbouwgrond zijn deze ongeschikt geworden als leefgebied. Naar schatting leven er 1.864 panda's in het wild (2015) en 600 in gevangenschap. Ze hebben een versnipperd verspreidingsgebied, wat betekent dat er ver uit elkaar gelegen populaties zijn. De panda is een roofdier dat zich heeft gespecialiseerd in het eten van planten. De beer leeft vrijwel uitsluitend van bamboe, wat in grote hoeveelheden voorkomt in het natuurlijke leefgebied. Af en toe worden ook wel andere planten of kleine dieren gegeten. De panda wordt in verschillende dierentuinen gehouden, vaak met als doel om nageslacht te produceren. De panda staat echter bekend als niet erg gewillig als het de voortplanting in gevangenschap betreft.

Panda wielka, niedźwiedź bambusowy (Ailuropoda melanoleuca) – gatunek drapieżnego ssaka z rodziny niedźwiedziowatych (Ursidae). Panda wielka zamieszkuje lasy bambusowe na wysokości 1200–4100 m n.p.m. (zimą schodzi do 800 m n.p.m.). Jej przynależność do drapieżnych nie ulega wątpliwości, jednak w rzeczywistości odżywia się pędami roślin (głównie bambusa), nie gardzi też rybami i małymi gryzoniami. Zaliczenie pandy do zwierząt drapieżnych spowodowane jest budową jej układu pokarmowego. Jest on zbudowany jak u zwierząt spożywających pokarm mięsny. Z tego powodu panda musi jeść bardzo dużo, nawet do 40 kg dziennie, ponieważ panda trawi tylko 25% spożytego pokarmu (gdy na przykład krowy trawią 80% spożytego pokarmu). Przez długi czas była zaliczana do rodziny szopowatych jako odległy krewny pandy małej, jednak badania genetyczne wykazały, że panda wielka jest spokrewniona z niedźwiedziami, od których oddzieliła się we wczesnym rozwoju rodziny niedźwiedziowatych. Jej najbliższym krewnym jest niedźwiedź andyjski. Według Międzynarodowej Unii Ochrony Przyrody panda wielka należy do zwierząt narażonych na wyginięcie, głównie wskutek stopniowego ograniczania obszarów dla niej dostępnych, ale także niskiej rozrodczości.

O panda-gigante (nome científico: Ailuropoda melanoleuca, do grego: ailuros, gato + poda, pés; e melano, preto + leukos, branco), ou simplesmente panda, é um mamífero onívoro da família Ursidae endêmico da República Popular da China.

Больша́я па́нда, или бамбу́ковый медве́дь (лат. Ailuropoda melanoleuca) — вид всеядных млекопитающих из семейства медвежьих (Ursidae) со своеобразной чёрно-белой окраской шерсти, обладающий некоторыми признаками енотов. Большие панды обитают в горных регионах центрального Китая: Сычуани, на юге Ганьсу и Шэньси. Со второй половины XX века панда стала чем-то вроде национальной эмблемы Китая. Китайское название (кит. упр. 熊猫, пиньинь xióngmāo) означает «медведь-кошка». Его западное имя происходит от малой панды. Раньше его также называли пятни́стым медве́дем (Ursus melanoleucus). Известны случаи нападений больших панд на человека. В подотряде псообразных существует семейство пандовых, куда большая панда не входит.

Jättepanda (Ailuropoda melanoleuca), panda, pandabjörn, eller bambubjörn är den enda arten i släktet Ailuropoda som i sin tur tillhör familjen björnar. Tidigare har pandan kategoriserats som halvbjörn, men molekylärgenetiska studier visar att den är en björn. Pandan har svartvit tät päls och väger som vuxen mellan 70 och 150 kg. Nyfödd väger den bara 100 till 160 gram och har ingen päls. Till skillnad från andra björnar är jättepandan en utpräglad växtätare, som främst äter bambu. I dag förekommer den vilt i de kinesiska provinserna Sichuan, Gansu och Shanxi, men tidigare återfanns björnen även i andra delar av östra Asien. Jättepandan är känd som symbol för Världsnaturfonden WWF och var en av fem maskotar för de olympiska sommarspelen 2008 i Peking. Gåvor i form av pandabjörnar till zoologiska trädgårdar har förr i tiden använts som ett sätt för Kina att förbättra sina relationer med stater i Västvärlden. På 2000-talet sker inga gåvor av jättepandor, alla pandor tillhör Kina och utlånas enligt tidsbestämda kontrakt. Ett av de viktigaste syftena har varit att rädda jättepandabeståndet från utrotning. I ett omfattande program deltar zoologiska trädgårdar från Europa, Asien och Nordamerika med det uttalade målet att öka jättepandapopulationen i det vilda. Man har hitintills lyckats väl i detta samarbete, vilket resulterat i att det idag existerar över 2000 exemplar i världen. Jättepandan är därför inte längre klassad av WWF som utrotningshotad. Den är dock fortfarande skyddsvärd och det globala programmet kommer att behövas i överskådlig tid framöver på grund av jättepandornas kraftigt begränsade tillgång på geografiska områden som erbjuder de livsbetingelser som är nödvändig för pandabeståndet.

Panda mkubwa (kutoka Kiing.: giant panda, Kisayansi: Ailuropoda melanoleuca) ni dubu mkubwa kiasi wa Uchina aliye mweusi na mweupe.

Dev panda (Ailuropoda Melanoleuca) veya sadece panda, ayıgiller familyasından, beyaz postu üzerinde bölge bölge siyah büyük benekleri olan, iri, nesli tehlikede olan bir ayı türü. Küçük pandadan ayırt edebilinmesi için büyük panda veya sadece bambu ile beslendiğine dikkati çekmek için bambu ayısı da denilir. Çin'in dev pandaları dünyada en çok soyu tükenme tehlikesiyle karşı karşıya olan hayvan türlerinden birisidir.

大熊猫（學名：Ailuropoda melanoleuca）屬於食肉目熊科，是中國的特有種，也是大熊猫亚科的仅存物种。其体型肥硕，皮毛厚韧，头圆尾短，通体多呈黑白两色。大熊猫栖息于海拔2000—3500米的森林中，主要以竹类植物为食，是昼夜兼行的独栖动物。其每日的活动时间中，约有一半用于进食，另一半则用于睡眠。 大熊猫分布于中国四川省、陕西省及甘肃省南部的山区，现存约2700只（截止2025年）。尽管IUCN于2016年末将大熊猫的受威胁程度从“濒危”降为“易危”，但其仍被视为生态保护的标志性物种，被尊为“中国国宝”与“活化石”，更被世界自然基金会称作“世上最具代表性和可爱的动物”、列入“全球优先保护的13个旗舰物种”之一。